Sprogmakker

Velkommen til Sprogmakker.dk

Et idé-katalog for undervisere i dansk som andetsprog

Sprogmakker App til smartphone er et brugervenligt redskab til at udvikle og træne brugerens mundtlige sprog gennem opgaver, der lægger sig op ad det autentiske sprog, brugeren møder på arbejdspladsen eller i hverdagslivet. Via Sprogmakker App opbygger brugeren personlige ordbøger med billede, tekst og lyd eller indspiller små film med talesprogshandlinger, arbejdsinstruktioner og lignende. Sprogmakker indeholder desuden en chatfunktion, der giver mulighed for mundtlig og skriftlig feedback fra fx en dansktalende kollega eller en underviser på sprogcentret

Appens styrke er, at den på en aktiv måde giver brugeren mulighed for at træne mundtlighed udenfor klasserummet.

Sprogmakker er primært udviklet til at udvide og træne brugerens brug af dansk på arbejdspladsen, men kan med fordel anvendes i undervisningen på sprogcenteret som supplement til hjemmearbejdet, hvor appen giver mulighed for at hente dansk fra den enkelte kursists hverdag udenfor skolen ind i danskundervisningen. Sprogmakker.dk indeholder derfor et idé-katalog til opgavetyper, hvor Sprogmakker App er anvendt.

 

Om brugen af Sprogmakker

Kursisten = lærling

Sprogmakker bliver installeret på brugerens/Lærlingens smartphone. Hun/ han logger sig ind med sin e-mailadresse og et personligt password. Lærlingen kan filme, tage foto, optage lyd og skrive tekst med det sprog fra arbejdspladsen, hun/ han gerne vil træne.
 Lærlingens arbejdsgiver skal godkende brugen af Sprogmakker og omfang af billeder og informationer der må arbejdes med, inden appen tages i brug på arbejdspladsen.

DANSKTALENDE KOLLEGA = mester

Mester kan følge med i indholdet i en Lærlings app og dermed støtte brugen af dansk på arbejdspladsen. Mester kan give feedback via chatfunktionen, men kan kun redigere eller lægge nyt indhold ind via Lærlingens telefon eller profil.
 Som Mester ansøger man om adgang til Lærlingens konto, og bliver tilknyttet, når Lærlingen accepterer.
Når Sprogmakker anvendes i undervisningen på sprogcentret, er underviser Mester.

 

Kom hurtig i gang

Sprogmakker er et intuitivt opbygget redskab – både du og kursisten kommer hurtigt i gang med arbejdet

6 små instruktionsfilm

– som guider dig igennem Sprogmakkers funktioner

Tjek vores idé-katalog for input til opgaver

"Rigtig god fornøjelse!" – teamet bag Sprogmakker